Forside

Lej sommerhus i Randers

Sommerhusene ved Randers er ofte beliggende nær Randers Fjord, skov og den brostensbelagte Randers by. Hvad end I vil oplev Randers for et weekendophold, en miniferie eller flere uger i et sommerhuse ved Randers, danner området en perfekt ramme om en tur i sommerhus.

Randers Regnskov et tropisk eventyr

Når du træder ind i Randers Regnskov er det som at træde ind i en vaskeægte, tropisk skov, hvor du kommer helt tæt på dyrene. Randers Regnskov består af tre kupler, der repræsenterer de tre store regnskovskontinenter, Sydamerika, Asien og Afrika.

Danish Design Museum

På Hospitalsgade i Randers, kun 50 meter fra Randers Regnskov, udstiller Danish Design Museum et bredt udvalg af dansk design gennem de sidste 100 år.

Randers Kunstmuseum

Den store samling på Randers Kunstmuseum omfatter 4000 værker af meget høj kvalitet. Giv dig god tid, når du besøger Randers Kunstmuseum. Museets samling er meget stor og giver en tæt dækning af dansk billedkunst fra 1800-tallet til i dag.

GAIA Museum Outsider Art

I centrum af Randers finder du et ganske særligt kunstmuseum, GAIA Museum Outsider Art, der udstiller og formidler outsiderkunst. Der er skabt af mennesker, der befinder sig på kanten af en social normalitet og ofte udenfor den etablerede kunstverden.

DSB Museumstog i Randers

I Randers ligger Danmarks Jernbanemuseums største opbevarings- og vedligeholdelsessted. I 1862 åbnede jernbanen mellem Århus og Randers, og ved Randers Station blev der bygget en remise til to lokomotiver.

Håndværksmuseet Kejsergaarden

Den store samling komplette værksteder på Håndværksmuseet Kejsergaarden giver et levende billede af de gamle håndværk. Her findes ikke mindre end 25 komplette værksteder med interiør og værktøj, der belyser perioden fra slutningen af 1800-tallet til 1950.

Vejrup Besøgshave

15 km vest for Randers findes et eldorado for blomsterelskere, nemlig Vejrup Besøgshave – 10.000 m2 med skønne blomster og stauder. I det store og smukke haveanlæg Vejstrup Besøgshave findes 1500 stauder, der udfolder sig i et væld af farver og dufte.

Fussingø Slot og Skov

15 km fra Randers ligger det smukke Fussingø Slot, et unikt kunst- og kulturcenter, der er indrettet på en af landets velbevarede herregårde. Fussingø Slot blev opført i 1795 af Grev Christian Ludvig Scheel von Plessen.

Kunstoplevelser i Randers-området

For den kunstinteresserede byder Randers på en lang række spændende gallerier, der udstiller en bred vifte af forskellige kunstarter. Der er altid nye og spændende udstillinger i gallerierne i Randers-området, hvor du kan gå på opdagelse.

Sider

Kan du lide det, du lige har fundet?

Tak!